Har du et Grønlandsk kørekort?

Det er nu blevet muligt for indehavere af et grønlandsk kørekort at få sidestillet sit grønlandske kørekort med et dansk kørekort.

Hvad betyder det?

Det er gjort muligt for indehavere af et grønlandsk kørekort med sædvanlig bopæl i Danmark, at få sidestillet deres grønlandske kørekort med et dansk kørekort. Indehaveren af det grønlandske kørekort skal derfor kunne dokumentere, ved forevisning af en af Færdselsstyrelsen godkendt blanket, at have gennemført 2 lektioner af mindst 45 minutters varighed ved en dansk kørelærer. Lektionerne skal indeholde by-, landevejs- og motorvejskørsel.

udskiftning

Herefter vil det grønlandske kørekort i enhver henseende blive sidestillet med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, med mindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2.

Kontakt os endelig

Det er dog stadig muligt for indehavere af et grønlandsk kørekort med sædvanlig bopæl i Danmark, at få ombyttet kørekortet til et dansk kørekort ved aflæggelse af en kontrollerende køreprøve.

Du er velkommen til at kontakte os med henblik på nogle kørelektioner, så du kan få ombyttet dit grønlandske kørekort til et dansk kørekort.

Leder du efter andet?

Vi har lavet en lille genvej til dig

Holdstart 

Find vores forskellige holdstarts tider og tilmeld dig den der passer dig og dine behov bedst

Priser

Læs mere om vores forskellige pakker og priser 

Teknik

Læs mere om bilens teknik og de klæd dig på til både teori prøven og køreprøve